Home Viden Det periodiske system

Det periodiske system

8303
0
SHARE

Du har højst sandsynligt stiftet bekendtskab med det periodiske system, men det er de færreste, der har det fulde overblik over, hvad begreberne betyder, og hvordan systemet skal læses og forstås.

Denne artikel er din hjælp, hvis du vil have genopfrisket den viden eller blot ønsker at forstå det periodiske system fuldt ud. Vi har samlet den komplette brugervenlige guide til dig, der ønsker at forstå det periodiske system fra A til Z.

Hvad er det periodiske system?

Det periodiske system, på engelsk kendt som the periodic table, er kort sagt en oversigt med tilhørende forklaring af hvert enkelt grundstof, der findes. Alt efter den enkelte type af plakat med det periodiske system er grundstofferne vist med navne eller med deres respektive symbol. Det periodiske system har en simpel opbygning, hvor alle grundstofferne er vist i en rangorden efter deres atomnummer. Dertil er alle grundstofferne opdelt i henholdsvis otte hovedgrupper, syv perioder og otte undergrupper – noget, vi vender tilbage til senere.

I det periodiske system kan man nemt og hurtigt finde alt den nødvendige information omkring et grundstof. Her kan du blandt andet se atommassen, elektronkonfigurationen samt hvilken gruppe og periode, som det enkelte grundstof hører under. Disse informationer giver et vigtigt kendskab til alle grundstofferne, såsom hvordan de opfører sig og reagerer med hinanden.

Ud fra det periodiske system er det blandt andet muligt at fastlægge, hvorvidt et grundstof er et metal eller en gas, og om hvorvidt det er stabilt eller ustabilt. Dertil kan man også ud fra atommassen fastlægge, hvad henfaldstiden og halveringstiden er for grundstoffet.

I praksis anvendes det periodiske system ifølge   i mange forskellige faggrupper, eksempelvis inden for medicinalindustrien, forskning af forskellig art, udvikling og fremstilling af nye materialer samt inden for fødevareindustrien.

Opbygning af det periodiske system

Som nævnt ovenfor er det periodiske system opdelt i en række hovedgrupper, perioder og undergrupper, og denne opdeling giver ikke blot et overskueligt overblik over alle grundstofferne. Den fortæller også noget om de grundstoffer, der befinder sig i de respektive grupper og perioder.

Hovedgrupper

Hovedgrupperne er vist øverst på det periodiske system. Her står tallene 1 til 8 vandret, hvor de repræsenterer hver sin søjle. Nummeret på hver enkelt hovedgruppe indikerer, hvor mange elektroner grundstofferne i den respektive hovedgruppe har i den yderste skal, og disse elektroner er med til at bestemme de kemiske egenskaber for grundstofferne, hvorfor de er særligt vigtige at have et kendskab til.

Eksempelvis hører grundstoffet natrium til den 1. hovedgruppe, hvorfor natrium har én elektron i dens yderste skal. Oxygen tilhører derimod den 6. hovedgruppe, hvorfor det grundstof har 6 elektroner i dens yderste skal. Det gælder altså, at grundstofferne tilføres én elektron, når hovedgruppens nummer stiger én gang.

Undergrupper

Foruden hovedgrupperne består det periodiske system også af en række undergrupper. Undergrupperne løber fra 1 til 8, men de adskiller sig fra hovedgrupperne ved, at grundstofferne tilhørende undergrupperne har elektroner i både den yderste og næstyderste skal. Fælles for grundstofferne er altså, at deres skaller ikke fyldes op, før man bevæger sig ud på den næste skal, sådan som det gælder for grundstofferne tilhørende hovedgrupperne.

Perioder

Det periodiske system er også opbygget af syv perioder, hvilke er vist med tallene 1 til 7, som står lodret til venstre. De syv perioder angiver, hvor mange skaller med elektroner i grundstofferne har. Grundstofferne natrium og magnesium, som begge tilhører den 3. periode, har altså tre skaller med elektroner i.

Typer af grundstoffer

Nu har du læst omkring den grundlæggende opbygning af det periodiske system, og hvordan grundstofferne er inddelt i grupper og perioder. Men hvad er grundstofferne egentligt for noget? Det kommer der en forklaring på her.

Grundstofferne er blandt andet groft inddelt i metaller og ikke-metaller.

Metaller

Metallerne er kendetegnet ved en række forskellige egenskaber, der er listet nedenfor:

  • De er faste stoffer ved en stuetemperatur på ca. 20 grader. Den eneste undtagelse er her grundstoffet kviksølv, der er flydende
  • Alle har en metalglans
  • Metaller kan lede elektricitet og varme
  • Metaller kan deformeres uden at brække
  • Metaller danner altid positive ioner samt ion-gitre

Metallerne findes alle i det periodiske system under hovedgrupperne 1-6.

Ikke-metaller

Ikke-metallerne befinder sig alle i den 8. hovedgruppe og går også under betegnelsen ædelgasser. Der er seks grundstoffer, der er karakteriseret som en ædelgas: Helium, neon, argon, krypton, xenon og radon. Fælles for disse grundstoffer er, at de, med undtagelse af helium, har otte elektroner i den yderste skal. Det betyder, at den yderste skal er fyldt op, hvorfor ædelgasserne er stabile atomer og deraf kun reagerer meget begrænset med andre grundstoffer.

Oktetreglen

Oktetreglen går også under navnet ædelgasreglen, og den omhandler kemiske bindinger. Her gælder det, at stabile kemiske bindinger, som eksempelvis ikke-metallerne med skaller, der alle er fyldt op, ofte findes mellem atomer, der i den yderste skal har netop otte elektroner. Grundstofferne vil derfor forsøge enten at afgive eller optage elektroner, således de vil ligne en ædelgas.

Halvmetaller

Grundstoffernes opdeling i metaller og ikke-metaller er meget grov, idet der ikke kan skelnes entydigt mellem metaller og ikke-metaller, selvom der kan tegnes en “trappe” ned gennem det periodiske system, hvilken opdeler grundstofferne i netop metaller og ikke-metaller. Prøv selv at indtegne trappen i det periodiske system, eventuelt ved at anskaffe en pdf med det periodiske system på dansk, hvor du kan indtegne trappen i. Du kan også vælge at benytte dig af denne digitale version af det periodiske system.

At opdelingen af grundstofferne er grov skyldes, at dem, der befinder sig nær trappen, kaldes for halvmetaller, idet de kun i mindre grad har metalliske egenskaber.

Hovedgrupperne fra 1 til 8 oplyser dog ikke kun om, hvor mange elektroner de enkelte grundstoffer har i den yderste skal. De fungerer også som en inddeling af grundstofferne efter, hvorvidt der er tale om en ædelgas eller et metal. Her gælder det, at den 8. hovedgruppe repræsenterer alle ædelgasserne.

Grundstoffernes isotoper

Nu har du lært noget om typerne af grundstoffer, sådan som de er angivet i det periodiske system. Men grundstofferne har alle flere forskellige isotoper – altså udgaver af sig selv så at sige. Forskellen mellem et grundstofs isotoper er, at de vil have det samme atomnummer, men forskellige atommasser.

Denne forskel i atommassen skyldes, at mens antallet af protoner i grundstoffet er bevaret, så er antallet af neutroner forskelligt og varierer alt efter isotop. Idet grundstofferne hver især har flere forskellige isotoper, kan det være utrolig svært at huske dem alle sammen. Du kan selv give det et forsøg, hvis du lyster.

En anden og mere praktisk hjælp er dog at anvende et isotopkort. Et isotopkort er en oversigt over alle grundstoffernes isotoper. Det er et rigtig godt værktøj til at undersøge mulige reaktioner mellem de enkelte grundstoffer samt til at blive klogere på, hvordan et henfald for et grundstof vil forløbe.

Lær det periodiske system at kende

Vi har nu været omkring det periodiske system som helhed, grundstofferne, opdelingen i metaller og ikke-metaller samt kort om oktetreglen og isotopkortet. Det er rigtig meget information på kort tid, og det er derfor svært at huske på det hele. Nogle kan huske hele det periodiske system udenad, mens andre har et badeforhæng med tallene, men disse kan ikke anbefales som løsninger.

Der findes heldigvis andre måder, hvorpå du kan blive endnu klogere på grundstofferne og deres egenskaber. I folkeskolen kan man øve sig gennem diverse spil og opgaver, hvor mange arbejder med det periodiske system. Fysik er ikke ligesom dansk – den bedste læring tilegnes gennem træning og øvelse, hvor man arbejder med noget i hænderne, selvom informationen om det periodiske system er på en plakat. Såfremt det ikke er muligt for dig at have systemet tilgængeligt hele tiden, bør du på kontinuerlig basis forsøge at engagere dig med tabellen, så informationen sætter sig.

En god idé er ligeledes at skrive nogle gode noter ned omkring det periodiske system, så du altid har en kort beskrivelse af alle de regler, der gør sig gældende for tabellen Dette gør også livet nemmere for fremtiden, hvis du skal fremlægge, til eksamen eller benytte det periodiske system i en større opgave. Her vil du nemt kunne lave en god disposition omkring emnet, idet du kan tage udgangspunkt i dine tidligere skrevne noter.

Ovenstående artikel omkring det periodiske system har forhåbentligt hjulpet dig med at få genopfrisket de væsentligste elementer i tabellen. Skulle du have brug for endnu mere viden, eller ønsker du blot at få en detaljeret gennemgang af det periodiske system, hvor du selv kan følge med i systemet, mens de enkelte dele bliver forklaret, så er nedenstående video at anbefale.

Det er fra den engelske wiki. Men den fremgår ikke som ekstern kilde i PDF’en.