Home Viden Berettermodellen

Berettermodellen

3978
0
SHARE

De fleste har nok i et eller andet omfang stiftet bekendtskab med Berettermodellen fra dansk eller muligvis engelsk i skolen. Og så har mange formentlig en idé om, at Berettermodellen har en forbindelse til film eller andre tekster inden for skønlitteratur. Det er også sandt.

Men hvad modellen indebærer, og hvordan du anvender den, sidder for mange ikke på rygraden – medmindre du ofte beskæftiger dig med analyse af film eller en anden tekstgenre. Al relevant viden omkring Berettermodellen vil du blive klogere på i denne artikel.

Hvad er Berettermodellen?

Berettermodellen anses som en af de væsentligste analysemodeller i danskundervisningen – til analyse af  en novelle for eksempel. Den kaldes også for Hollywood-modellen, da den oftest bruges som komposition i film. Berettermodellen kaldes ligeledes for Hollywood-modellen, da især mange spillefilm på engelsk bruger den.

Modellen er en fortællemodel, som kan benyttes til en fortællings opbygning. Her bliver litterære fortællinger i film og på skrift opbygget omkring Berettermodellens faser. Den har til formål at sikre, at publikum hænger ved, da Berettermodellen både indeholder en præsentation, spænding, konflikt og andre elementer.

Ifølge Gyldendals: Den store danske ordbog er Berettermodellen en “betegnelse for et lineært og kausalt opbygget narrativt forløb i en dramatisk tekst eller et filmmanuskript”.

Berettermodellen stammer fra teater og den græske filosof Aristoteles’ metode til at formidle en fortælling, som består af at begyndelse, en midte og en slutning. Omkring 1970’erne opstod der interesse for Berettermodellen i Skandinavien. Ifølge wikipedia vides det ikke, hvem der helt præcist står bag Berettermodellen.

Berettermodellen er i tidens løb blevet anvendt til film på engelsk, film på dansk, eventyr, romaner, noveller og lignende. Man kan anskue Berettermodellen som en skabelon for en fortællings opbygning, som også kan benyttes til analyse.

Modellens 7 faser

Der vil i følgende afsnit være en gennemgang af Berettermodellens 7 faser, som du også kan læse om her eller på dr.dk. På dr.dk kan du blandt andet også læse om aktantmodellen og andre filmiske virkemidler og genrer.

De 7 faser hedder:

  1. Anslag
  2. Præsentation
  3. Uddybning
  4. Point of no return
  5. Konfliktoptrapning
  6. Klimaks
  7. Udtoning

Anslag

Anslaget er en introduktion af, hvad der vil komme til at ske i fortællingen. Med andre ord får publikum her en fornemmelse af, hvad resten af filmen eller teksten kommer til at handle om. Tanken bag anslaget er at vække publikums interesse, så publikum forhåbentligt får lyst til at se mere. Det er vigtigt med en god start ifølge Berettermodellen.

Præsentation

Berettermodellens anden fase er præsentation. Her bliver modtageren præsenteret for hovedkaraktererne i fortællingen. Hovedkaraktererne opleves i deres vante omgivelser. Her bliver modtageren også klar over, hvilke personer der er væsentlige for fortællingen, og hvem der har mindre betydning.

Under denne fase opnår modtageren indsigt i handlingens konflikt, som bliver en rød tråd for resten af handlingens forløb.

Uddybning

Nu er vi kommet til den tredje fase i Berettermodellen, som er uddybning. Denne fase giver publikum en uddybning af den føromtalte konflikt. Publikum har kendskab til hovedkaraktererne på dette tidspunkt, og under uddybningen får publikum en mere klar forståelse for miljøet, hovedkaraktererne begiver sig ud i. Samtidig får vi også større indblik i hovedkarakterernes holdninger og motiver.

Det er under denne fase, at publikum begynder at holde med en hovedkarakter.

Point of no return

I denne fase skal du forberede dig på, at pulsen stiger. For her kommer der spænding i fortællingen. Hovedkaraktererne kommer ud for noget, som gør, at der ikke er nogen vej tilbage for dem. Samtidig spidses konflikten til under point of no return.

Konfliktoptrapning

Som fasens navn indikerer, er der her en konfliktoptrapning. Under fasen sker der også det, at hovedkarakteren fremviser nye sider for at kunne klare konflikten bedre. På dette tidspunkt i fortællingen er vi nær klimaks, som er næste trin i Berettermodellen.

Klimaks

Så er vi nået til fortællingens absolutte højdepunkt. Her er spændingen total. En intens kamp er i gang. Det er også her, vi får enten en løsning eller en afklaring på konflikten, som har udspillet sig gennem hele fortællingen.

Udtoning

Den sidste fase i Berettermodellen er udtoning. Her har modtageren fået en afklaring eller løsning på fortællingens konflikt. Spændingen daler, og der er en forløsning. Det er i denne fase, hvor vi ved, hvilke konsekvenser konflikten har medført. Karaktererne i handlingen kommer tilbage til begyndelsen (anslaget). Dog er der ikke længere en konflikt, så stemningen er bedre end i starten.

Det er også her, der er tid til at tænke over budskabet med handlingen, og hvad vi kan lære af det. Ligeledes vil modtager formentlig tænke over, hvordan fremtiden for hovedkaraktererne ser ud.

Hvis du synes, det var en lidt tung omgang af information, og du gerne vil have Berettermodellens faser genfortalt på kort tid, kan du se denne video på omkring 3 minutter. Her får du visuelt vist Berettermodellens spændingskurve, som kan hjælpe på forståelsen.

Hvordan anvender man Berettermodellen i praksis?

Efter en stringent teoretisk gennemgang af Berettermodellen kan du måske have svært ved at se, hvordan du så skal benytte Berettermodellen i praksis til for eksempel novelleanalyse eller filmanalyse.

Den grundlæggende metode for det er, at du skal forsøge at identificere faserne i Berettermodellen, når du læser en novelle eller ser en film.

Du skal altså prøve at genkende de steder i handlingen, som svarer til de enkelte af Berettermodellens faser. Her skal du huske på, at nogle film eller noveller ikke er opbygget efter Berettermodellen.

Der kan af og til være gråzoner, når du skal gennemskue faserne i forskellige handlinger. Det er ofte en udfordring inden for humanistiske fag som dansk og engelsk – der er ikke altid et facit. Der kan være steder i fortællinger, som trækker på faserne fra Berettermodellen, men der kan også være steder, hvor det kan diskuteres, når du for eksempel skal analysere en novelle.

I det følgende vil der komme eksempler på, hvordan Berettermodellen er anvendt som komposition i en film og som en novelle.

Eksempel på en film

Et eksempel på en film, der benytter Berettermodellen som struktur i handlingen er den danske kortfilm fra år 2002: “Der er en yndig mand”. Nu vil det blive gennemgået, hvordan filmen anvender Berettermodellen trin for trin.

  1. Anslaget: Vi møder her Lars Hansen, som er jobsøgende. Modtageren får en idé om, at filmen vil dreje sig om, hvordan hovedkarakteren Lars vil bære sig ad med at finde et job.
  2. Præsentation: Her får modtageren mere at vide om Lars og det omkringliggende miljø. Ligeledes ser vi bipersoner, som er med i filmen. Lars er til en samtale med den søde kursusleder Ida. Vi ser, at et papir blæser ned, og Lars modtager et telefonnummer af Ida. Her bliver modtageren nysgerrig på, hvad der mon vil ske. Arbejdsløshed, forelskelse og racisme bliver præsenteret som hovedtemaer, der danner ramme for konflikten.
  3. Uddybning: Her møder Lars udfordringer. Han er blevet forvekslet med manden El Hassan (da papirerne blæste ned), og denne fejl kan ikke rettes, så han skal møde op til et danskkursus. Gør han det ikke, er det et farvel til Ida som kursusleder. Eftersom han har fået et godt øje til Ida, ønsker han at møde op som El Hassan, selvom han var på vej mod et nyt job.
  4. Point og no return: Lars går 100% ind i rollen som El Hassan. Han får skæg, og han øver pakistansk udtale. Han skifter således identitet, men vi bliver også usikre på, om forklædningen nu vil lykkes (en konflikt). Motivet er at hjælpe Ida, så hun kan beholde sit job.
  5. Konfliktoptrapning: Det er udover alle forventninger, at det lykkedes for Lars at spille El Hassan. Men så bliver Ida forelsket i Lars som El Hassan og altså ikke Lars. Derudover finder vi ud af, at Ida har en ekskæreste, som er bartender, hvilket skaber konfliktoptrapning.
  6. Klimaks: Her får vi en forløsning på konflikterne. Lars bliver gennemskuet som manden bag El Hassan af Ida. Lars fortæller, at han har følelser for Ida. Han accepterer ikke bartenderens racistiske adfærd. Så får Lars en flagstang i hovedet, men klarer den. Heldigvis tilgiver Ida Lars for hans dobbeltspil.
  7. Udtoning: Lars har fået det bedre efter ulykken med flagstangen – han er Lars igen og nu kærester med Ida. Hans indvandrerven Omid har fået det job, som Lars skulle have haft. Altså en lykkelig slutning.

Eksempel på en novelleanalyse

Nu vil et eksempel på en novelleanalyse optræde med henblik på Berettermodellen. Eksemplet er eventyret “Rødhætte”. Analysemetoden er identisk som ved noveller og romaner, hvorfor det er underordnet, hvilken tekstgenre du vælger.

Her ser du, hvordan Berettermodellen danner struktur for eventyret “Rødhætte”:

  1. Anslag: Eventyret begynder med “Der var engang…”. Her ved vi, at det er et eventyr. Den lille pige forvilder sig rundt i den store skov.
  2. Præsentation: Her får modtageren at vide, at Rødhætte bor i et hus med sin mor ude i skoven. Bedstemoren er syg, hvormed konflikten præsenteres.
  3. Uddybning: Rødhætte får besked på af moren at overlevere en kurv med forsyninger til bedstemoren, hvor Rødhætte skal gå igennem skoven – helt alene. Hun skal holde sig på stien hele vejen.
  4. Point of no return: Rødhætte går uden for stien, da hun er på vej mod bedstemorens hus, og kommer i snak med en ulv.
  5. Konfliktoptrapning: Den store stygge ulv vil æde Rødhætte.
  6. Klimaks: Her spiser ulven både Rødhætte og bedstemoren. Men deres redning bliver en jæger, som kommer forbi og skærer ulven op, så bedstemor og Rødhætte atter igen er levende.
  7. Udtoning: Eventyret ender lykkeligt. Ulven er nu død, og bedstemoren spiser forsyningerne fra den medbragte kurv.

SHARE
Previous articleDet periodiske system